| Mottaker: | UKJENT MOTTAGER |
| Datering: | [oktober 1891] |
| Sted: | KRISTIANIA/BERGEN |
| Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
| Om verket | ||||||||||||||
| Les mer om brevene | ||||||||||||||
 Faksimile |
I en Række af Aar har saa godt som alle inden- og udenlandske 
Dyrebeskyttelsesforeninger søgt at henlede Opmærksomheden paa et Masse-Dyrplageri, som desværre endnu finder Sted ogsaa i de nordiske Lande.
Dyrebeskyttelsesforeninger søgt at henlede Opmærksomheden paa et Masse-Dyrplageri, som desværre endnu finder Sted ogsaa i de nordiske Lande.
Vi sigte herved til de store og unødvendige Lidelser, som daglig paaføres Tusender af Slagtedyr.
I Almindelighed bedøves kun Storkvæget (ved Øxeslag, hvilket undertiden ikke lykkes førend efter 10 à 12 Slag); mindre Slagtedyr derimod – saasom Kalve, Faar, Lam og Svin – dræbes i Reglen ved Aftapning af Blodet uden forudgaaende Bedøvelse.
Aftapning af Blodet uden forudgaaende Bedøvelse.Derhos overdrages det kun alt for ofte unge Lærlinger, paa Landet endogsaa aldeles ukyndige, eller ikke tilstrækkelig kraftige Personer at foretage Aflivningen paa egen Haand.
For disse Slagtedyr ere de med Dødskampen forbundne Lidelser saaledes langt haardere og langvarigere end nødvendigt.
Ødelæggelse af Storhjærnen før Aflivningen er nødvendig, saafremt Slagtemethoden skal kunne kaldes human, og da flere billige Apparater til at fremkalde en slig Ødelæggelse nu ere konstruerede, findes ingen som helst Undskyldning for ikke at anvende denne Fremgangsmaade.
Apparater til at fremkalde en slig Ødelæggelse nu ere konstruerede, findes ingen som helst Undskyldning for ikke at anvende denne Fremgangsmaade.Alle ere sikkert enige med os i, at det er en uafviselig Pligt at give de Dyr, hvis Kjød vi benytte til Føde, den hurtigst mulige og mindst smertefulde Død. Det modbydelige i at nyde Kjød af pinte og langsomt dræbte Dyr, burde yderligere være for os en Spore til at efterkomme denne Pligt.
Vi tillade os derfor i Retfærdighedens og Barmhjærtighedens Navn at rette en indtrængende Opfordring
til de Herrer Slagtere i de nordiske Lande,
at de herefter ville lade alle Dyr bedøve,
<...>n aflives i deres Slagterier, og derhos ikke tillade unge Lærlinger eller ukyndige Personer at bedøve eller aflive Dyrene paa egen Haand;
til de Herrer Præster og Skolelærere,
at de, enhver i sin Embedskreds, ville søge at formaa deres Sognebeboere til at anvende humane Slagtemethoder;
og til alle Husmødre,
at de fortrinsvis ville gjøre deres Indkjøb hos de Slagtere, som have indført eller som lade sig formaa til at indføre ovennævnte Reformer i Slagtemethoden.
Endelig bede vi alle Pressens Organer i de nordiske Lande om velvilligst at give vore Bestræbelser deres kraftigste Støtte.
Christiania og Bergen i Oktober 1891.
| Fridjof Nansen | ||||
| Ivar Nielsen, Kommunedyrlæge Bergen | DC Danielssen, Dr. med & phil. Overlæge Bergen | F.W. Hvoslef Biskop Bergen | ||
| Sofus Arctander Borgermester i Bergen | Th. Magelssen Politimester (Bergen) | Dr. Georg Fasting Skolebestyrer Bergen | ||
| R. Collett Professor ved Christiania Universitet | L. Dietrichson Professor | Jacob Kielland Provst (Haugesund) | G O Sars. Professor ved Christiania Universitet | |
| Hesselberg Politimester i Kristiania | Dr. Sophus Torup Prof. v. Physiologie | |||
|
Essendrop Biskop | |||
| Dr: Henrik Ibsen. |
